Forebyggelse af stress i arbejdslivet – 7 spørgsmål du kan stille dig selv for at undgå at ryge ud over kanten

Psykologen i Øret

Alt for mange sygemeldes med stress, og en del af sygefraværet kan undgås med enkle midler. Og så alligevel ikke, for forebyggelse af stress virker måske nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Her kan du læse (og lytte til en podcastepisode) om forebyggelse af stress. Især hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken.

Der er behov for bedre stressforebyggelse – stress koster os alt for meget

Tallene taler deres tydelige sprog – stress er et kæmpesstort og endda stigende problem for arbejdspladserne. I efteråret 2023 udgav NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) et studie. Her estimeres, hvad hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab.

Det beløb er svimlende 16,4 milliarder om året! Det medregner ikke de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet med stress. Under alle omstændigheder er stress ekstremt dyrt for arbejdspladserne og for samfundet. Der er al grund til at overveje, hvordan vi forebygger stress.

Når alt kommer til alt, er det den enkelte stressramte, der betaler den største pris. Det er både helbredsmæssige, psykologiske og økonomiske konsekvenser samt vigtige relationer, der halter eller går i stykker.

Så hvad gør vi? Politikere og arbejdspladser har et stort ansvar. Her sætter jeg fokus på, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress. Lyt med herunder eller læs indlægget, der fortsætter længere nede.

Jeg kommer ind på

• At det er samfundets skyld, vi er stressede, men vores eget ansvar at forebygge stress.
• Hvorfor vi skal passe på med at håndtere stress i lang tid i et stressfremmende miljø.
• Hvorfor forebyggelse af stress kan se helt forskelligt ud fra person til person.
• Hvordan det kan være, vi er mere stressede end nogensinde, når vi har mere stressbehandling og mere viden om stress end nogensinde.
• “Hvem hjælper mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset” og 6 andre spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv.

---

---

Samfundets skyld – dit ansvar

Der er ingen tvivl om, at arbejdspladsen har et meget stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Vi ved, at især arbejdsmiljø, ledelse og ressourcer, der stilles til rådighed, har en stor betydning, når det kommer til forebyggelse af stress. Og på et mere overordnet plan, er det vigtigt, der lovgives omkring fx. arbejdsmiljø og arbejdstider. Sådan vi indretter arbejdsmarkedet på en måde, der forebygger stress.

Lige nu er stress et stort og også stigende problem på arbejdsmarkedet. Vi skal altid søge hjælp og støtte, der hvor vi kan. Vi må dog også erkende, at samfundet eller arbejdspladsen ikke nødvendigvis kommer og hjælper os, før det måske er for sent. Derfor er det at forebygge stress primært vores eget ansvar. Men hvor begynder man? Og hvordan tager man ansvar uden at tage for meget ansvar? I denne artikel håber jeg, at du kan blive inspireret.

Vi ved mere om stress end nogensinde – hvorfor virker stresspolitikker og stressbehandling ikke?

Det er en paradoksal tendens i samfundet, at vi på én og samme tid ved mere om stress end nogensinde og har flere psykologer, stresseksperter, stressbehandling og stresspolitikker på arbejdspladser. Og på den anden side får vi også flere og flere mennesker, der er stressede og trives dårligt. Hvordan kan det være?

Nogle vil sige, at vi har skabt problemet med stress ved at overfokusere på det. At når vi har et ord for stress, så vil alle pludseligt kunne genkende sig selv i det. Det kan være rigtigt til en vis grad, men det er ikke den primære forklaring. Stress er et reelt problem hos både børn, unge og voksne, og vi rammes hårdt på krop og sind, når vi bliver overbelastede. Det er ikke noget, vi forestiller os.

Men hvorfor hjælper alle vores tiltag så ikke? En del af problemet er i mine øjne, at vi har haft en tendens til at individualisere problemet. Det vil sige, at vi i høj grad har fokus på den enkelte, når vi prøver at forebygge og behandle stress. Det er den enkelte medarbejder, der sendes til en psykologsamtale, når vedkommende føler sig stresset, men individuel behandling er tydeligvis ikke nok.

Noget andet er, at ét er at vide meget om stress, noget andet er at praktisere god stressforebyggelse. Jeg har selv været ramt af stress, og selv Svend Brinkmann fortalte for nylig, at han også har været ramt. Det er ofte den personlige erfaring med stress, der skal til for mange, før vi lærer at stoppe op i tide.

De følgende spørgsmål kan forhåbentligt hjælpe dig med at stoppe op, før end du måske ellers ville.

7 spørgsmål, du kan stille dig selv, der hjælper med at forebygge stress i dit arbejdsliv

I det følgende introducerer jeg dig til 7 spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv. Som du kan se, handler forebyggelse af stress ikke kun om mindfulness eller at blive god til at holde pauser. Dét er også vigtigt, men disse spørgsmål går et spadestik dybere, og hjælper dig med at forholde dig til de dybereliggende årsager til stress.

#1 Er jeg en del af et stressfremmende arbejdsmiljø?

Din arbejdsplads og det arbejdsmiljø, du er en del af, kan enten beskytte mod stress eller være stressfremmende. Især god ledelse spiller en afgørende rolle. Mange føle sig personligt ansvarlige for at mærke stress, og derfor forsøger vi at håndtere stress på egen hånd. Men stil dig selv spørgsmålet; “Er jeg en del af et stressfremmende arbejdsmiljø?”.

Det er ikke muligt at undgå stress i længden, hvis dit arbejde grundlæggende er stressfremmende. Sig højt på din arbejdsplads, at der er problemer, så de der har ansvaret, forhåbentligt kan gøre ved problemet. Det kan fx. være:

• Stressfremmende ledelse
• For mange arbejdsopgaver
• Mangel på struktur
• For mange omstruktureringer
• Mangel på psykologisk tryghed i et dårligt arbejdsmiljø
• Konstante afbrydelser
• Manglende fleksibilitet
• Eller andet, der belaster

I stedet for at give dig selv skylden for ikke at kunne være på arbjedspladsen uden at blive stresset, så overvej, om det er arbejdspladsen, der ikke formår at sikre vilkårene for trivsel.

#2 Passer mit arbejde og min arbejdstid til mig?

Passer dit arbejde til dig og dine naturlige styrker. Eller skal du hele tiden anstrenge dig for at løse opgaver, der måske som udgangspunkt ikke passer til dig. Det er langt nemmere at arbejde og løse opgaver, når du bruger dine naturlige styrker. Når du spørger dig selv “Passer mit arbejde til mig?”, kan du overveje, om dine arbejdsopgaver passer til det, du finder nemt og naturligt.

Dette spørgsmål kan du også bruge til at overveje, om din arbejdstid og rammerne omkring dit arbejde passer til din livssituation. Har du brug for mere fleksibilitet, fordi du har et familieliv at tage hensyn til? Har du brug for en god portion social interaktion, fordi du bor alene? Eller trives du godt med fordybelse og en del selvstændigt arbejde? Har du brug for en kortere arbejdsdag eller flere fridage?

Det er ikke altid, vi kan vælge og vrage i forhold til at opnå de perfekte rammer omkring arbejdslivet. Men du har lov til at spørge dig selv, om dit arbejde passer til dig i stedet for at forsøge at tvinge dig selv til at passe ind i dit arbejde.

Lige for tiden er nogle stemmer i samfundsdebatten desuden præget af, at vi har pligt til at arbejde. Danmark bliver ligefrem kaldt “Arbejdets Land”. Man kunne tro, man kun kan være en acceptabel samfundsborger, hvis man arbejder en hel masse. Men vi er heldigvis forskellige og kan bidrage til samfundet, og også på arbejdsmarkedet, på mange måder. Her er det ikke one size fits all.

#3 Fortæller jeg mig selv at travlhed er det samme som at nå det vigtige?

Mange af os lider under den illusion at travlhed er lige med effektivitet. Vi falder i den såkaldte effektivitetsfælde, hvor vi bekæmper travlhed med travlhed. Vi får en falsk fornemmelse af at nå en hel masse, men ender ofte i en blindgyde, hvor vi har travlt med alt det forkerte og ender med at blive stressede og udmattede.

Det forholder sig faktisk sådan, at når vi tager os tiden til pauser og arbejder i et roligt tempo, så når vi mere af det vigtige. Det gør vi, fordi vi formår at prioritere og sortere uvigtige ting fra, og også fordi vi undgår stress, og derfor i længden er mere effektive. Hvis du fortæller dig selv, at travlhed er nødvendigt for at nå det vigtige, så hold op med det. Undersøg om dit selvværd er baseret på evig travlhed og konstant gøren, og lær dig selv, at det at slappe af er noget, du fortjener, men også noget, der gør dig mere effektiv i længden.

# 4 Siger jeg nej?

Hvis du ikke hører dig selv sige nej til ting med jævne mellemrum er der sandsynligvis noget galt. Det er fint at være hjælpsom og fleksibel, og det er godt at være nysgerrig og gerne at ville udnytte alle muligheder. Sandheden er dog, at vi ikke kan være mere end ét sted ad gangen og gøre mere end én ting ad gangen. Så når du siger ja til noget, siger du samtidig nej til noget andet.

Det er som regel nemmest at sige ja. Vi vil gerne behage andre og føle os nyttige og omsorgsfulde. Men en konstant ja-hat er lig med både frustrationer og også stress i længden. Så hvad og hvem skal du sige nej til, for at kunne sige ja til de allervigtigste ting i dit liv?

Et interessant arbejdspunkt for mange inkl. mig selv er, at sige nej til mig selv. Jeg har altid mange idéer, mål og ting, jeg gerne vil. Fx. skal vi holde en stor konfirmationsfest hjemme hos os selv i haven, og jeg har mange idéer til, hvordan det kan blive en god fest. For det første, bliver jeg nødt til at sige nej til mig selv hvad angår en række af de, utvivlsomt gode, men også voldsomt tidskrævende idéer, fordi det ender med at blive for meget. For det andet, bliver jeg nødt til at sige nej til mange opgaver på den arbejdsmæssige front i lang tid op festen for ikke at blive stresset.

Måske har du også brug for at sige mere nej til dig selv? I hvert fald må vi erkende, at vi kun kan være ét sted af gangen.

#5 Tager jeg pauser og holder jeg helt fri i weekender og ferier?

Pauser er noget af det vigtigste, vi kan have fokus på, når vi vil undgå stress. Det er nemmere sagt end gjort at holde gode pauser, når både travlhed, men også konstante digitale afbrydelser forstyrrer os hele tiden. Jeg har tidligere lavet et indlæg om at give pauser ærespladsen i din hverdag.

Udfordringen med at holde gode pauser ligger i, at de som sådan ikke virker vigtige. Det er måske først efter mange måneder eller flere år, vi mærker effekten af langvarig stress, der har hobet sig op, fordi vi ikke får holdt pauser.

Vi har brug for korte pauser i løbet af dagen og længere pauser i weekender og ferier. Hvis du ikke holder pauser eller holder ordentligt fri i weekenden og ferier, så spørg dig selv hvorfor. Er det fordi, du er for stresset? Fordi du flygter ind i dit arbejde? Fordi du har dårlige vaner med at tjekke mailen i fritiden? Fordi du har svært ved at slippe dit arbejde mentalt? Vi er forskellige, og det kan være fint at arbejde en del i perioder, men alle har brug for pauser og ferier.

# 6 Hvordan tanker jeg op og finder ro efter arbejdsdagen og i weekender?

Vi er også vidt forskellige, når det kommer til hvordan vi bedst holder pauser og tanker op, når vi skal slappe af. Hvordan tanker du op og finder ro i din fritid? Ved du det overhovedet, eller er det lang tid siden, du har nydt en stund med ren afslapning og ikke bare kortsigtet dulmen af stress (med vin, sociale medier eller andet), der senere bare giver mere stress og træthed og ikke tanker krop og sind op.

Måske tanker du op ved lige at tage en stund på sofaen med absolut ingen forstyrrelser eller en kop kaffe i din yndlingskrog. Måske slapper af du af med en meditation, leg med dine børn eller ved at bruge lang tid på at bage. For et stykke tid siden spurgte jeg ud på Instagram, hvad I gør for at forebygge stress og tanke op,

Her er nogle af jeres mange gode og forskellige svar

• Strikker en hel masse.
• Struktur mellem arbejde og fritid.
• Har fået en hobby, hvor jeg glemmer tid og sted.
• Mindfulness.
• Træning, rimelig kost og prøver at få nok søvn.
• Kropsterapibehandling én gang pr måned. Det balancerer mig fuldstændig.
• Går en tur i skoven, hvor jeg ofte sætter mig på en væltet træstamme og lytter til stilheden i vindens susen. Finder tryghed og “hjem” i skoven.
• Daglig kropsscanning og gåtur.
• Jeg prioriterer alenetid efter arbejde med gåture, meditation, yoga – en lille pause for mig selv hvor ingen andre kræver noget eller stiller spørgsmål.
• Skriver dagbog, når jeg kommer hjem fra arbejde. På den måde får jeg arbejdsdagen lagt bag mig.
• Lytter til afslappende musik eller lignende, når jeg skal sove.
• Bruger vejrtrækningsøvelser.
• Jeg øver mig på at holde pause, når jeg kommer hjem fra arbejde i stedet for at suse rundt og lave alt muligt i hjemmet. Jeg tager mig tid til at sætte mig hen med en god bog, et krus te og en snack – og på den måde samler jeg god og afslappende energi til resten af dagens gøremål.
• Jeg øver mig rigtig meget i at lade være med at tage andres negative holdninger til mig.
• Jeg har lært at skynde mig langsomt, og det praktiserer jeg i det daglige.
• Jeg prioriterer min søvn og har fast sengetid, og skruer ned for lyst og skærme 1-2 timer før sengetid.
• Daglig motion en halv times tid.
• For mig handler det også om, at putte nogle lystbetonede ting ind engang imellem, så det hele ikke kun handler om arbejde/forpligtelser versus afslapning, men at der bliver fyldt noget i det bæger, der handler om lyst, fjol, ufornuft, flow, kreativitet, grin, sport etc.
• Arbejder kun 32 timer.
• Jeg spørger mig selv: Hvis jeg kun kan nå en opgave i dag, hvilken en er det så? Og så går jeg i gang med at lave den. Uden at tømme min mailboks først.
• Når jeg går hjem tømmer jeg mit hoved for at de ting, jeg skal huske i morgen. Jeg skriver det ned på et stykke papir eller i min kalender, så jeg ikke skal huske på det, når jeg kommer hjem.

Måske kan du finde inspiration i listen herover og overveje, hvordan du bedst slapper af og tanker op.

# 7 Hvem kan hjælpe mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset?

Det sidste spørgsmål, jeg vil invitere dig til at stille dig selv er det allervigtigste. Nemlig spørgsmålet:

“Hvem kan hjælpe mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset?”.

Vi kan ikke undgå stress. Før eller siden vil de fleste opleve at ryge ud af en tangent og sidde fast i stress. Det afgørende er at opdage det hurtigt, så det ikke bliver mange uger, måneder eller år, du er overbelastet. Her har vi brug for andres hjælp. Når vi først er stressede, overtager stresstænkningen, og det er meget svært selv at komme ud af den tilstand.

Det er vigtigt at kende dine egne stressymptomer. Det kan være med til at forebygge alvorlig stress. Men overvej, hvem du har i dit liv, der kan hjælpe dig. Som du kan bede om at gøre dig opmærksom på, hvis du er for stresset. Det kan være en ven, en kollega, din partner, dine voksne børn, lægen, eller psykolog eller hvem som helst, der kender dig godt, og som du stoler på. Du har brug for andre, der kan se dig udefra, og som kan gøre dig opmærksom på, at du er for stresset. Din opgave er til gengæld at lytte.

Sidste ord – forebyggelse af stress er nemt i teorien men svært i praksis

Som jeg har nævnt længere oppe, men som jeg også vil slutte af med at sige: at forebygge stress virker nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Det handler til dels om, at det er organisationer, arbjejdspladser, uddannelsessystemer og strukturer, der skal ændres, hvis vi skal kunne være i dem uden stress. Men det handler også om, at det er svært at ændre vaner. Og stress kan blive en vane.

Over tid kan vaner præget af travlhed, stresspræget tænkning, for meget arbejde, for lidt søvn, mangel på bevægelse, pauser og kontakt med vores nærmeste udvikle sig til en alvorlig stresstilstand. Vi kan blive meget syge af stress, og hvis du er der, hvor du er faldet ud over kanten og ramt af stress i en grad, så du ikke længere kan fungere, så er første punkt på din dagsorden dette:

Det er godt at tage ansvar men lad være med at bebrejde dig selv. Det hjælper dig ikke til at få det bedre, og hvis det var nemt at forebygge stress, ville alle jo bare gøre det. Tilgiv dig selv, og lad være med at give dig selv skylden. Og se så på hvad der kan være en reel hjælp.

Det kan være, du kan finde inspiration i følgende episoder

• Sådan får du ro i sindet under en stresssygemelding. 5 ting du kan gøre.
• Teknik til langtidsholdbar stresshåndtering: Spørg dit fremtidsselv.
• Stop stress og find ind i nærvær med dette enkle mantra.